Kom let i gang med akvarel

Kom let i gang med at male akvarel

Akvarelkurser for begyndere er skræddersyet til dig, der vil godt i gang med at male akvarel

Akvarelkurset er et godt kursus. Så kan du nemt komme i gang med at male akvarel inden for kort tid.

Kurset er i København, og du kan købe det som online kursus med 7 gode videoer trin for trin.

På denne side viser jeg dig en vejledende materiale liste, som gør det nemt at se, hvad du skal købe for at komme i gang med at male akvarel.

Materialer til akvarel

Det første du bør sørge for, er at købe de rigtige materialer til akvarel. Vælg akvarelfarver med gode lysægte pigmenter i brikker. Køb nogle få gode pensler  i størrelse 5 – 10 – guldmårspensler. Papiret bør være minimum 300 grams papir med ru overflade. Du vil opleve at fejle mere, hvis du går på kompromis med papirets gramvægt.

Måske tænker du, at du kan nøjes med en billigere papirudgave i begyndelsen. Men det er ofte den største fejl, du kan gøre, når du skal i gang med at male akvarel. Papirets sugeevne er den bærende bjælke i dit kunstværk. Nedenfor ses en lille æske akvarelfarver. Den er fra Sennelier og har en fin størrelse til at komme i gang med at male akvarel. Sankt Petersborg farver anbefaler jeg også. Der findes mange mærker. På mine kurser bruger vi farver i brikker og ikke i tuber.

Akvarelfarver og papir til akvarelkurser – hvad bør du vælge?

For at du kan komme godt i gang med at male akvarel, er det super vigtigt, at du starter med at bruge de rigtige materialer. For at du får et godt resultat fra begyndelsen, vil jeg anbefale dig, at købe en god æske akvarelfarver og en god blok.

Der findes små fine æsker i mærket Sennelier. På Billedet overfor kan du se en fin lille æske akvareller fra Sennelier. Det er et nyt mærke, jeg er begyndt at anbefale. Æsken har de vigtigste farver, gå gerne efter at købe 24 forskellige, hvis dit budget er til det. Af papir vil jeg anbefale Cansons nye akvarelblok i 300 gram.

Brug lysægte farver i dine billeder

Akvarelfarver kan variere meget i pigmentet, og jeg ønsker farver med høj lysægthed. Lysægtheden har betydning for at dine akvareller ikke tager skade af sollys. Du kan også opleve at billige farver laver mærker, hvor du ikke ønsker det.

En æske akvarelfarver med 24 stk. er gode at starte på, fordi det er nemt at gå i gang med, når man skal i gang med at male akvarel. Jeg vil gerne anbefale dig købe 24 stk. til at begynde med, så har du alle farver til rådighed, og kan derfor koncentrere dig om at lære teknikken. Farveblandingerne vil du lære i processen i takt med at dit niveau øges.

Pensler til akvarel – hvad bør du undgå

Når du skal i gang med at male akvarel er gode pensler også en forudsætning for et godt resultat.

Køb nogle syntetiske pensler til at begynde med, men vælg en ordentlig mere fast model i spidsen. fx. Guldmår eller kunstige mårhårspensler. Skolepensler skal du for alt i verden undgå. De tværer farverne sammen, og penslerne holder ikke på vandet. De dårlige pensler taber håret, imens du maler. De pensler jeg anbefaler dig, er nødt til at kunne holde den mængde vand og farver du ønsker, ellers mister du kontrollen over processen og ender med et uheldigt resultat.

Sådan kommer du let i gang med at male akvarel billeder

Balancen mellem vand, papir og farve har betydning, når du maler.

Især papiret til akvarel er det vigtigste fundament for et godt resultat.

For at du kommer godt i gang med at male akvarel, anbefaler jeg til kurser de nye akvarelblokke fra Canson eller Saunders Waterford 300 grams papir med ru overflade. Balancen mellem mængden af vand, du trækker op i penslen, og dypper i farven også papirets sugeevne, er parametre der reguler maleprocessen. Derfor gør det en forskel, om du bruger det gode eller det billige papir.

Akvarel for begyndere som er gode at starte op på

I Galleri H i København kan du gå på mine akvarelkurser i Rørholmsgade 6. kurser for øvede, akvarel for begyndere.

Malekurserne i København afholdes i galleriets forrum, hvor der sættes borde og stole op på kursus dagen.

I Galleriet vil der både være intro kurser i akvarel for begynder og akvarel for dem der har prøvet det før. Du kan finde mere information om mine kurser i akvarel for begyndere under siden kurser.

Find Mettes akvarelkurser her

De bedste hilsner
Mette Hansgaard, Kunstner
Galleri og Atelier i Rørholmsgade 10 kld.tv. København K. Spørg gerne på tlf. 42680900 e-mail metteskunst@gmail.com

Materialeliste til akvarelkurser

Materialevalg til akvarelkurser kan variere. Kom let i gang med akvarel

Ved at bruge de rigtige materialer, har du en større chance for at lykkes med dine billeder.

Papir vælg minimum 300 gram – gerne syrefrit papir, hvis det skal være lækkert. Jeg bruger den med ru overflade.

  • Køb en god akvarelblok. Størrelse A4 eller A3 blok Forslag til Papir link
  • Pensler – kunst mårhårspensler køb 3 forskellige str. 6 -8 -10 fx og en bred på 5 cm hårbredde. og 3 m.m. på langs
  • Farver fra Sennelier studieæske. Alternative akvarelfarver Sankt Petersborg farver, eller Art Aqua er et nyt studiemærke.
  • Blyant str. B max eller H2 blyanter. H står for hårdhed. Medbring en blyant
  • Knækgummi – er et viskelæder der visker forsigtigt ud på dit papir
  • Tip du behøver ikke købe hvid farve – det er ikke nødvendigt
  • Husk et glas til vand. Det kan være et marmeladeglas.
  • Nogle ønsker at bruge malertape til billedet. Det behøver du ikke på mine kurser, da du lærer at styre dine farver.

Kontakt mig på metteskunst@gmail.com for spørgsmål. Tlf. 42680900

Hvor kan jeg købe materialer til akvarel?

Mine kursister spørger mig ofte, hvor de kan købe materialer, for at komme nemt i gang med at male akvarel. Nu er det endelig lykkedes mig at finde det sted, hvor de faktisk har alle de materialer, som du bør kigge efter.

Det er hos Kunstnerfarver på Gammel Kongevej på Frederiksberg.

Det har taget mig tid at finde et sted, hvor jeg kunne anbefale alle materialer samlet, så du ikke skal løbe rundt i mange forretninger på en travlt mandag inden kursus start. Derfor smider jeg lige et link du kan bruge.

 

Skriv et svar